| |
|
|
|
|
|
|
<< OVERSIGT
|
|
Holdtøj 2010
|
|
|
J. Eriksen 06. feb. 2010  Kl. 21:41
 |
Det er en meget ærgelig udmelding med Danmark på alle veste. Synd at bestyrelsen ikke kunne stå imod presst fra sponsorer og lytte til sejlerne. |
|
Kristine Raunkjær Stubdrup 06. feb. 2010  Kl. 22:59
 |
Kære J. Eriksen ?
Der er ikke et pres fra nogen sponsorer, men et pres på foreningens økonomi.
Vi har lyttet til sejlerne - både landsholdssejlerne og alle de andre sejlere, hvis interesser som foreningen skal varetage.
Diskusionen om danmark eller ej er slut og vi må herefter arbejde frem imod at alle bliver tilfredse - det handler vel om at landsholdet bliver fejret og at det er noget særligt at komme på landsholdet - og dette kan gøres mere nuanceret et blot et Danmark på ryggen - det er alles opgave at få det bedste frem nu og ikke se enøjet på denne sag.
Der er et alt overvejende økonomisk aspekt - at vi prøver at minimere en potentiel omkostning for sejlerfamilierne på alle hold. Jeg er ret sikker på at landsholdet skal blive fejret efter alle kunstens regler - og få tøj så hatten passer.
J. Eriksen er iøvrigt yderst velkommen til at melde sig under fanerne og bidrage til det frivillige arbejde, der ydes i foreningen eller som sponsor!
mvh
Kristine R. Stubdrup
Formand, OSTD |
|
Steven Svarrer 07. feb. 2010  Kl. 10:58
 |
Dette er min første kommentar i denne diskussion. Årsagen til dette er at det hat været dejligt at se sejlerne selv komme på banen og tilkendegive deres klare holdning.
Når man så alligevel vælger ikke at lytte til sejlerne og træffe en anden beslutning er jeg desværre ret sikker på at sejlerne syntes at det hele kan være lige meget og derfor ikke mere vil gå sa aktivt ind i en debat.
Man vælger at ændre på det ene punkt som virkelig betyder noget for sejlerne. Landsholdsvesten / Jakken har været en reel motivations faktor for de sejlere som virkelig ville.
Så jeg kan bare konkludere at jeg er oprigtig skuffet også på sejlernes vegne.
Mvh
Steven Svarrer |
|
John Torp 08. feb. 2010  Kl. 12:40
 |
Blot en bibemærkning om at "lytte til sejlerne" :
I Danmark er der cirka 8000 optimistjoller.
Aktive sejlere, antal ukendt ?
Medlem af OCD ca 350.
På landsholdet 50 stk.
...Heraf en håndfuld som er meget højtråbende.
Spørgsmålet er; kan denne lille højtråbende gruppe betegnes som talerør for sejlerne generelt ?
...eller skal man/vi forsøge at "lytte" til alle de nye sejlere som ikke siger så meget, sejlere på vej op, samt andre og forsøge at fange alle disse sejlere også, så sporten bliver spændende og motiverende for alle og ikke kun de relativt få som har opnået så gode resultater at de er på landsholdet.?
Måske kan landholdssejlerne huske da de selv var helt nybegyndere og startede med stævner som C-sejlere.....og fik en præmie med hjem...også selvom resultaterne måske var at lukke leddet som sidste mand. Stod der da en flok mere erfarne sejlere og pegede fingre og sagde at de nye sejlere må absolut ikke få noget som de ikke har kæmpet for i årevis ? ...næppe.
Jeg synes bestyrelsen har truffet en fornuftig og god beslutning, samt varetaget så mange interesser som muligt.
..og for landsholdsejlerne, samt nye ambitiøse sejlere, kan de nu kæmpe om at komme på landsholdet og opnå "National Team" betegnelsen, iøvrigt meget lig mange andre landes løsninger. |
|
Steven Svarrer 08. feb. 2010  Kl. 12:59
 |
Til John Torp
Højtråbende. Den må du lige uddybe for mig.
Vi har med unge mennesker at gøre som giver alt for deres sport, siger nej til fester i weekenden, træner 3-5 gange om ugen af et par timers varighed hver gang, går på vandet selv om det er minus grader. Kort sagt, gir alt hvad de har i sig for at blive bedre til deres sport og belønningen for dette hårde slid har været, hvis man var dygtig nok at komme på Landsholdet og repræsentere Danmark til de store stævner.
Jeg har endnu ikke set nogen pege fingre ad andre og jeg har dog været med til en del både på land og til vands, så den beskyldning du kommer med der kan jeg ihvertifald ikke nikke genkende til. Tværtimod syntes jeg at de dygtige sejlere som er på Landsholdet har været fantastisk til at hjælpe nye kommende sejlere med tips og ideer så de er kommet godt afsted. Faktisk har jeg ikke set en anden sportsgren hvor der har været så godt et kammeratskab som tilfældet er for optimisterne. Alle respektere alle på kryds og tværs at niveau.
Med Sejler Hilsen
Steven Svarrer |
|
John Torp 08. feb. 2010  Kl. 14:49
 |
Hej Steven.
"Højtråbende" uddybet i den forstand, at de sejlere som overvejende giver lyd fra sig netop er landsholdssejlere, hvorimod en meget større andel af ukendt størrelse, ikke giver sig (eller holdninger) til kende.
Jeg ved ikke hvor mange optimistsejlere der aktivt sejler i Danmark, men hvis vi blot antager at der er nogle tusinde og blot en håndfuld er de der giver lyd fra sig, samtidigt er landsholdssejlere, så er der i min optik meningstilkendegivelser fra de ganske få, som råber højere, end det store flertal som intet siger.
"Fingerpegning" var med reference til at enkelte sejlere pegede på at et danmarksflag eller "danmark" på en redningsvest ikke måtte bæres af andre end dem selv.
Jeg stiller absolut ikke spørgsmåltegn ved at børnene giver alt hvad de har i sig og det er et slid for at komme på landsholdet, jeg stiller blot spørgsmåltegn ved om ganske få landsholdsejleres tilkendegivelser skal tages som repræsentativt udsnit som alle sejleres alerør i og med vendingen " der lyttes ikke til sejlerne" er gentaget en del gange i denne debat. |
|
katrine bendix 08. feb. 2010  Kl. 15:14
 |
til John Torp
godt nok er jeg lige gået ud af optimisten, men sagde dog min mening til den tidligere debat, da jeg, som landsholdssejler, er meget enige med de andre landsholdssejlere.
Som jeg kan læse mener du, at os som har sagt vores mening er "højtråbende", hvad er det dog for noget fis at sige. Undskyld mit sprog. Jeg føler lidt at du går direkte imod os som har skrevet her inde, og det synes jeg ikke er fair. Det kunne måske være en af grundene til at vi meget sjældent siger vores mening. – fordi en lille flok voksne mener, at unges mening ikke skal høres.
Du siger vi er en lille højtråbene gruppe, men hvis du går ind og kigger er det stort set HELE landsholdet. Vi har alle været helt nye sejlere, og jeg husker da tydeligt mine første stævner, hvor der var præmier til alle. Jo det var fedt.
vi så alle op til dem med jakkerne og vestene, men det gav os da bare mere kamp gejst. og de "gode" sejlere, var da altid klar til at hjælpe os.
Du siger også at vi peger fingre af de mindre gode sejlere. det har jeg ALDRIG gjort, eller set andre gøre. Jeg synes derimod fællesskabet i mellem niveauerne er blevet rigtig stort de seneste år. jeg kan godt se at det måske ikke har været sjovt for de andre Team at se landsholds sejlernes kommentarer til den tidligere debat. Men sådan forholder tingene sig. Og har du nogensinde spurgt de andre hold, om de gerne vil være identiske med landsholdet? Du siger i tager hensyn til alle sejlere, så hvad med at i havde lavet en test for at se hvem der er for og imod. jeg ved godt det er en større opgave, men jeg meget sikker på der er flest imod. Dette siger jeg pga. din fine visning af hvor mange optimistsejlere der er i Danmark.
Sejler Hilsen
Katrine bendix |
|
John Torp 08. feb. 2010  Kl. 15:50
 |
Katrine, det er netop min pointe at det meget svært at vide hvad alle de som ikke er på landsholdet, og som ikke giver sig tilkende, mener.
Vi kan kun gætte på hvad de synes, det der dog er rimeligt sikkert er at det som sejler, uanset om man er C-sejler på 10 år , Talent-, Optimus- eller landsholdssejler, er rart at resultater eller indsatser belønnes på den ene eller anden vis.
Hermed min sidste kommentar.
God vind
John
|
|
Cille Smedegaard 08. feb. 2010  Kl. 16:05
 |
f... hvor er det ærgerligt, at i ikke høre på os sejlere når nu det er vores sport og os det handler om. Jeg som ung sejler giver Katrine meget ret!
skuffede hilsner Cille |
|
Anton Engelbrecht 11. feb. 2010  Kl. 20:27
 |
Jeg som sejler er meget skuffet over jeres beslutning da noget af værdigheden er tabt efter jeres beslutning.
Da jeg var på optimus så man op til landsholdet fordi at de havde Denmark veste og jakker men det vil man ikke gøre mere.
Så vi vil alle blive glade for at det bliver lavet om TAK
Hilsen Anton |
|
Thea Bjørk 11. feb. 2010  Kl. 22:43
 |
Det sjovt som alle sejlerne siger det samme.
Prikken over iet ved at komme på landsholdet, var for mit vedkommende at få den jakke, og det rygmærke, jeg havde drømt, om lige siden jeg fandt ud af, hvad det betød. Personligt ville jeg ikke bryde mig om, at gå rundt med en jakke og et rygmærke, jeg ikke følte jeg havde kæmpet for. - Beviset på ens slid var jo landsholdstøjet, og derfor var man stolt af det. Det kan ikke passe, at det nu skal lægges over i bunken med alt det andet sponsortøj, vi får til stævner.
Min konklusion er, at jeg er glad for, jeg nåede at få min jakke og mit rygmærke, før inflationen kom. Jeg kommer i hvert fald aldrig til at smide jakken ud, uanset hvor meget for lille den bliver. Den, samt rygmærket på min godt slidte vest, er simpelthen indbegrebet af min tid i optimistjollen.
Mvh.
Thea Bjørk
|
|
Ditte Juul 25. feb. 2010  Kl. 15:10
 |
Super godt kæmpet alle sejlere der har deltaget i debatten:) Til trods for at bestyrelsen har valgt ikke at lytte til jer af den ene eller anden årsag, er I kommet til tasterne og har argumenteret godt for jeres sag tiltrods for bedrevidende voksne på den anden side af skærmen
Vi må håbe og tro på at der igen kommer en tid, hvor det er lovligt at "præmiere" de bedste i sporten og rent faktisk forskelsbehandle ud fra en rangliste resultater, utroligt at dette næsten er et fy ord idag for mange
Det går sikkert med danmarksmærkerne, som med diplomerne i mange idrætsgrene, at de med tiden bliver ligegyldige Bare ved at deltage i en event får du et flot og synligt bevis der på
Sejlere, kæmp videre, det gavner før eller siden:)
Mange sejlerhilsner Ditte Juul, (Fs træner og landsholdssejler fra 1991-1995 og som i øvrigt stadig har sin første danmarksvest i skabet og rød/hvide landsholds træningsdragt str. 12 år på hylden |
|
hansen 11. mar. 2010  Kl. 09:51
 |
Hvordan kan en landsholdslejr i Egå koste 1000,- når en Kvalitetslejr i Egå (Århus) weekenden inden koster 550,-??
Med 3 landsholdslejre til 3000,- giver det 1350,- er det prisen på den nye landsholdsvest?
mvh
Hansen |
|
Kristine Stubdrup 11. mar. 2010  Kl. 11:16
 |
Kære Anonyme Hansen
Lejren i Egå er ikke det samme som en landsholdslejr. Du er velkommen til at kontakte undertegnede for et indblik i budget og økonomi for landsholdslejrene.
Jeg kan sige, at pengene bliver brugt i forbindelse med afholdelse af lejrene, direkte på sejlerne og ikke til krydssubsidering andre steder i vores organisation.
Jeg vil gerne slå fast, så du ikke går og forestiller dig noget - Landsholdsjakke og vest, i 2009, er betalt udelukkende af et kontant sponsorat, som vi så til gengæld har brugt helt op og mere til. Udgiften var på ca. 1600 kr. for vest og jakke.
Vi har ingen sponsor, der i år ligger mange tusinde på bordet . Den nye landsholdsvest og jakke skal udelukkende financeres og betales af de nye landsholdssejlere, der udtages i juni. Derfor har vi fundet en sponsormulighed, der giver landsholdssejlerne en meget favorabel pakke til under 500 kr for jakke og vest, istdet for den eksisterende pakke på ca. 1.600 kr. Jeg ved ikke hvad prisen for den nye vest og jakke ville være hvis den ikke var sponseret, men ihvertfald ikke lavere.
Hvis du eller andre kan matche en pris på under 500 kr for færdig vest og jakke hører vi naturligvis meget gerne fra jer.
mvh
Kristine Stubdrup
OSTD (samt Egå Sejlklub) |
|
Mads Wadmann 11. mar. 2010  Kl. 15:21
 |
Kære Hansen
Jeg tror Du er rimeligt ny i dette regi. Tøj og lejere har ingen sammenhæng i den her verden, og der er ingen der nogensinde har tjent noget på nogen som helst - så glem alle mærklige tanker.
Derimod giver jeg Dig ret i, at en landholdslejer ikke skal koste Dkk.1000 pr. weekend.
Jeg har selv 2 x piger på landsholdet, men har måttet sige fra pga. økonomi. Jeg er derimod ret sikker på, at de fleste har erkendt, at OSTD skal opfinde nye veje pr. 2010.
I den her sammenhæng skal nævnes, at DS ikke hjælper OSTD i form af kraftcenter ect. hvilket er gælden for andre ungdoms klasser.
SH
Mads
|
|
Charlotte Rask 13. mar. 2010  Kl. 09:07
 |
Hvis man trækker provokationen ud af Hansens indlæg er spørgsmålet vel meget rimeligt? og sikkert noget flere især nye landsholdssejleres forældre undre sig over.
Og svaret helt sikker også en god information til os forældre.
Det skyldes vel?
Færre sejlere pr. træner?
Højt træner niveau?
Flere trænerbåde?
Færre frivillige hænder?
Bedre mad?
Bedre vejr?
Tak til de frivillige der arrangerer landsholds-lejrene - det gør I godt :-)
Charlotte Rask |
|
| << OVERSIGT
|
|
|
|
|
|
|
|